Kom i gang med at redigere hjemmesiden

Ændret den Thu, 25 Maj, 2023 kl. 3:28 PM

I denne vejledning kan du se, hvordan du logger ind som administrator for at redigere eller tilføje indhold på en side.


Tilgå hjemmesiden

Når jeres midlertidige hjemmeside er oprettet, skal I i gang med at rette den til, så indholdet passer på jeres jagtforening. I første omgang skal du bruge den midlertidige URL, som er angivet i mailen fra Wexo. Den ser ud som dette: https://DOMÆNE.srv114.wexohosting.com/

Login til frontend

Når du forsøger at tilgå den midlertidige side, vil du for det meste møde et systemvindue lignende det herunder, som spørger efter login. Loginoplysninger står anført som "Frontend login" i mailen fra Wexo.

Når du har logget ind, kan du se forsiden på jeres hjemmesiden som den ser ud for andre besøgende, der ikke er webmaster eller -redaktør.

Login til backend

Når du vil redigere hjemmesidens indhold, skal du logge ind som webmaster eller -redaktør. For at gøre det, skal du bruge linket til backend login, som fremgår af mailen fra Wexo. Det ser ud som dette: https://DOMÆNE.srv114.wexohosting.com/login

Loginoplysningerne til jeres webmasterbruger finder du i mailen fra Wexo.

Skift adgangskode

Når du er logget ind som webmaster, anbefaler vi at du skifter dit password. Det kan du gøre her: https://DOMÆNE.srv114.wexohosting.com/index.php/dashboard/users/search


Rediger indhold på siden

Hvis du vil redigere i sidens indhold, skal du trykke på ikonet "Tilbage til Hjemmeside" i øverste venstre hjørne af administrationspanelet. Herefter kommer du tilbage til forsiden, hvor du kan navigere rundt på hjemmesiden for at redigere indholdet på de forskellige sider.

Redigeringsbjælken

Når du tilgår hjemmesidens frontend efter login som webmaster/-redaktør, ser du nedenstående redigeringsbjælke øverst på siden.

Redigeringsbjælken har følgende muligheder (fra venstre mod højre):

  • Rediger Denne Side
    Sætter den aktuelle side i redigeringstilstand, så du kan ændre på indholdet.
  • Side Design, Placering, Attributter og Indstillinger
    Ændre det generelle udseende og muligheder som SEO og tilladelser. Slet side eller rulle versioner tilbage herfra også.
  • Tilføj Indhold til Siden
    Placer en ny blok på siden. Kopier én ved hjælp af udklipsholderen, eller prøv en genanvendelig stack.
  • Søgefelt
    Hvis du føler dig tabt? Prøv at søge her. Du kan finde alt fra sider på hjemmesiden til indstillinger og how-to dokumentation.
  • Tilføj Sider og Navigere på din Hjemmeside
    Tilføj en ny side på din hjemmeside, eller hoppe hurtigt rundt i sitemap.
  • Kontrolpanel - Skift Site-Wide Indstillinger
    Alt, hvad der ikke er specifikke for denne side sker her. Administrer brugere, filer, rapportering af data og indstillinger for hele hjemmesiden.

Rediger indhold

For at redigere indholdet på en side, skal du starte med at navigere til den pågældende side. Når du står på siden, skal du trykke på ikonet "Rediger Denne Side", hvorefter siden skifter til redigeringsmodus. Det kan du bl.a. se ved at der fremkommer en række kasser på siden. Når du holder musen over en af kasserne, kan du se, hvilket indhold kassen dækker over.

For at redigere indholdet i en kasse, skal du trykke på indholdet og vælge "Redigér Block". Det har nu mulighed for at redigere tekst, vælge billeder, rette i nyhedsfeeds el.lign. afhængigt af typen af block.

Indsæt indhold

Hvis du ønsker at tilføje en ny block på siden, skal du trykke på "Tilføj Indhold til Siden" i redigeringsbjælken. Herefter finder du den ønskede blok i menuen som kommer frem, og trækker den ind i det ønskede indholdsområde.

Når du har gjort det, har du forskellige muligheder for at tilpasse blokken afhængigt af typen.

Gem ændringer

Når du er færdig med at redigere sidens indhold, skal du gemme eller offentliggøre dine ændringer. For at gøre det, trykker du på "Afslut redigering" i redigeringsbjælken, hvorefter menuen til offentliggørelse kommer frem. Her har du følgende valgmuligheder:

  • Kommentar til versionen
    Her kan du skrive en kommentar til ændringen, som hjælper dig med at identificere, hvis du skal rulle siden tilbage til en gammel version i fremtiden.
  • Offentligør Ændringer
    Her har du mulighed for enten af offentliggøre dine ændringer med det samme eller planlægge offentliggørelse til et senere tidspunkt.
  • Gem Ændringer
    Her har du muligheden for at gemme dine ændringer uden at offentliggøre dem. Det giver dig mulighed for at få en forhåndsvisning af ændringerne.
  • Kassér Ændringer
    Her kan du afslutte redigering af siden uden at gemme dine ændringer.

Offentliggør ændringer

Hvis du har valgt at gemme dine ændringer uden at offentliggøre dem, vil du se en lille pop-up meddelelse som fortæller, at "Denne Side Afventer Godkendelse". Det betyder, at ændringerne ikke bliver vist for offentligheden, før du har godkendt dem.

Når du er tilfreds med sidens udseende, skal du trykke på "Godkend version" for at offentliggøre ændringerne.


Rul siden tilbage til tidligere version

Hvis du ved en fejl har fået lavet en ændring som du vil rulle tilbage, skal du trykke på "Side Design, Placering, Attributter og Indstillinger" i redigeringsbjælken og vælge "Versioner".

Når du har gjort det, kommer der en liste frem med tidligere versioner af siden. Her skal du finde den version som du ønsker at rulle tilbage til, trykke på den og vælge "Godkend", for at gå tilbage til den tidligere version.

Slet version

Du har også mulighed for at slette versioner som ikke skal bruges alligevel. For at gøre det, finder du versionen i listen, trykker på den og vælger "Slet". Herefter vil det ikke længere være muligt at rulle tilbage til den 


Sidens sitemap

Hvis du vil have overblik over alle siderne på hjemmesiden, kan du gøre brug af funktionen sitemap, som er forklaret i vejledningen her: Brug sidens sitemap

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen