Jagtprøven.dk indeholder tre forummer for brugerne, med tre forskellige brugergrupper. Alle forummerne fungerer på samme måde og har de samme funktioner, men du har kun adgang til de forummer som er relevante for dig.

Du finder en beskrivelse af de tre forummer længere nede på denne side.


Brug af forum

Som udgangspunkt får du adgang gennem menupunktet "Forummer". Her finder du en oversigt over de forummer, som er relevante for dig.

Når du klikker ind på et forum, vil du øverst på siden se forummets navn, og herunder et link til oversigtssiden. Herefter kommer tekstfeltet, hvor du har mulighed for at komponere dit indlæg. Alle platformens forummer tillader indlægmed både tekst og billeder.

Opret indlæg

For at oprette et indlæg, skal du starte med at skrive den tekst du ønsker at dele og evt. indsætte emojis (øverste højre hjørne af tekstfeltet) eller vedhæfte et billede. Når det er gjort, trykker du blot på "Send", hvorefter beskeden kan ses af alle med adgang til forummet.


Svar på indlæg

Hvis du støder på et indlæg på forummet, som du får lyst til at svare på, er dette super enkelt. Du trykker blot på "Svar" under indlægget, hvorefter et svarfelt kommer frem. Her skriver du dit svar og vælger evt. et billede, før du trykker "Send".


Forummer

Herunder finder du en beskrivelse af de tre forskellige forummer, samt en oversigt over adgangen.

Lærerforum

Adgang for: Jagttegnskursuslærere

Lærerforummet er stedet hvor du, som jagttegnskursuslærer, kan dele erfaringer med undervisningen samt stille spørgsmål til, og kommunikere med andre jagttegnskursuslærere.

Holdforum

Adgang for: Jagttegnskursuslærer(e) og -aspiranter på et hold

Holdforummet er stedet hvor du, som jagttegnskursuslærer eller -aspirant på et hold, kan komme i kontakt med andre personer fra holdet. Dette forum kan bruges til at holde kontakten, spørge ind til undervisningen eller stille spørgsmål til diverse tests, ved hjælp af linket under hvert testspørgsmål.

Nyjægerforum

Adgang for: Kursister og nyjægere i Danmarks Jægerforbund

Nyjægerforummet er stedet hvor alle kursistmedlemmer og nyjægere kan dele erfaringer og historier fra tiden op til jagtprøven og den første tid som jæger.