Hvis du har Excel installeret på din PC, kan du hente medlemslisterne i filformatet CSV, der er en kommasepareret liste. CSV-filer kan åbnes direkte i Excel, så du kan bearbejde medlemsdataene som du ønsker.
Vælg adgang
Start med at vælge den ønskede jagtforening i rullemenuen før du går ind i værktøjskassen.
Vente på at siden genindlæser, så dit valg er registreret. Herefter finder du medlemslisterne under menupunktet Værktøjskassen i kategorien Medlemmer.
Hent medlemsliste
Når du har valgt den ønskede medlemsliste fra oversigten, kan du scrolle ned under listen og trykke på "Hent CSV-fil" for at hente medlemslisten i CSV-format.
Ud fra filnavnet kan du både se typen af liste, foreningens navn og datoen hvor listen er hentet. Dobbeltklik på den hentede fil for at åbne den i Excel.
Når filen er åbnet i Excel, kan du komme ud for at nogle felter bare indeholder en masse #######. Hvis dette er tilfældet, skal du gøre den pågældende kolonne bredere for at få vist indholdet.